Metabolisme er en betegnelse for de kemiske processer i kroppen, der omsætter vand, mad og andre materialer til stoffer, som kroppen har brug for, for at kunne fungere.
Metabolisme kaldes også for stofskifte. Stofskifte er dog også en isoleret betegnelse for skjoldbruskkirtlens funktion i lægelig sammenhæng, som fx ”for lavt stofskifte” og ”for højt stofskifte”.
Selv om metabolismen i det store og hele er den samme for os alle, er der individuelle forskelle på hvor hurtigt næringsstofferne omsættes. Det er blandt andet genetisk bestemt.
Kroppens forskellige metaboliske opgaver
Kroppen har en række forskellige metaboliske opgaver, som den regulerer. En vigtig en af disse er styring af stofskiftet.
Reguleringen af stofskiftet sker via skjoldbruskkirtlen. Denne sidder på forsiden af halsen og er normalt ikke synlig eller mærkbar. Er den forstørret, så den kan mærkes og ses, kalder man det struma. En struma er ikke andet end betegnelsen for en forstørret kirtel, og er ikke i sig selv farlig. Dog bør en struma undersøges af lægen, hvis den er nyopdaget, hvis den er varm og øm, eller hvis den er hård at føle på.
Skjoldbruskkirtlen udskiller to aktive hormoner, T4 (Thyroxin) og T3 (Triiodtyronin).T3 dannes dog for det meste ud fra T4, ved at fjerne en iod-del.
T3 og T4 deltager i alle kroppens processer, og hjælper os til alt, fra at forbrænde mad til at hjertet slår. Stofskiftet er essentielt for vores fysiske og psykiske velbefindende.
Stofskiftet kan deles op i basalstofskiftet, som forbruger ca 50-70% af vores indtagne kalorier, stofskiftet ved forbrænding af føde forbruger ca 5-10%, og resten forbrændes ved fysisk aktivitet, når vægten er stabil.
Basalstofskiftet er den forbrænding (antal kalorier) der er, når kroppen har været i hvile og fastet i 12-18 timer og i stuetemperatur. Altså den energi kroppen basalt bruger på at holde dig i live.
For lavt stofskifte – hos lægen
Hvis en patient føler sig træt og utilpas eller har taget nogle kilo på uden helt at forstå hvorfor, kan patienten spørge lægen, om han/hun mon har for lavt stofskifte. Er patienten på slankekur uden at se det ønskede vægttab, kommer samme spørgsmål.
Lægen vælger i første omgang at undersøge skjoldbruskkirtlens funktion, og tilbyder at tage en blodprøve. Lægen måler værdien TSH, Thyreoidea Stimulerende Hormon, som er et hormon som udskilles fra hypofysen (en lille hjernekerne), og som er med til at regulere skjoldbruskkirtlens funktion. Hvis TSH-værdien er normal, svarer lægen, at alt ser fint ud.
Det kan være tilfredsstillende for patienten at vide, at ”alt ser fint ud”, men ofte er det ikke dækkende for, hvad patienten har brug for. For hvis ”alt ser fint ud, hvorfor er jeg så træt? Hvorfor tager jeg på?”
Her er det, at lægen skal være en god detektiv, og sammen med patienten finde svar, som kan hjælpe patienten og gøre denne tryg. Årsagerne til patientens klager kan være stress, dårlig nattesøvn, forkert kost, manglende motion, eller uerkendt sygdom af anden årsag.
TSH-værdier uden for normalområdet
Hvis TSH-værdien IKKE er inden for normalområdet, er den enten for lav eller for høj. Dette kan være tegn på en stofskiftesygdom.
Her skal man som læge og patient holde tungen lige i munden. For en for høj TSH-værdi er lig med et for lavt stofskifte, og en for lav TSH-værdi er lig med for højt stofskifte.
Årsagen til et for lavt stofskifte er oftest, at et område i skjoldbruskkirtlen ikke fungerer optimalt, og derfor forøges TSH-udskillelsen fra hypofysen, for at få kirtlen til at producere mere af de aktive stofskiftehormoner, T3 og T4. Det er lidt lige som at træde hårdere på speederen i en gammel bil, for at øge motorens ydekraft, så bilen kan køre i det tempo, den gjorde, da den var yngre.
Årsagen til et for højt stofskifte kan være, at et område i skjoldbruskkirtlen begynder at arbejde autonomt. Det kan være et ”varmt adenom”, altså en kirtel-del, der bliver selvkørende, eller det kan være pga. en autoimmun tilstand som fx Hashimotos sygdom, hvor hele kirtlen bliver inflammeret af immunsystemet, hvorved depoter af stofskiftehormon bliver udskilt alt for hurtigt til blodbanen. Det efterfølges oftest, når inflammationen brænder ud, af en tilstand af for lavt stofskifte, som skal behandles medicinsk resten af livet.
Har man for højt stofskifte kan man føle en sitren i kroppen, øget varmefornemmelse, diarré, vægttab, rastløshed og hjertebanken.
Behandlingen af for højt stofskifte er medicinsk og i sjældne tilfælde skal man behandles med radioaktivt iod.
Omsætningen af føde
Kroppen er hele tiden i nedbrydning og opbygning. Vores organisme rydder op i gamle slidte eller døde celler, og bruger elementerne fra føden til at danne nye og friske celler.
Den balance er understøttet af stofskiftehormonerne.
Når man spiser eller drikker, går kroppen i gang med at fordøje maden og nedbryde de enkelte dele maden indeholder, primært kulhydrater, fedt og proteiner, til energi og til byggestene i kroppen.
Når maden indtages, starter der en nedbrydningsproces af føden i munden. Derfra løber maden ned i mavesækken, og videre til tolvfingertarmen. I tyndtarmen foregår optagelsesprocessen af føden, vi spiser, og udskillelsen af det, vi ikke har brug for, foregår i tyktarmen.
- Kulhydrater
Kulhydrater er kroppens foretrukne energikilde og lagrer 4 kcal pr. gram.
Kulhydrater i føden kommer mange steder fra: slik og kager, mælk, frugt, kartofler og pasta og ris, brød og kornprodukter samt de mere komplekse sukkerstoffer fra grøntsager og bælgfrugter.
Kulhydrater nedbrydes først i munden af spyttets amylase, dernæst over mavesækkens syrepåvirkning, og videre til tyndtarmen, hvor det nedbrydes til endnu mindre dele ved hjælp af bugspytkirtlens amylase. Dernæst optages de i tarmen som monosakkarider og føres ind i kroppen i depot som glucogen i muskler og lever, og i blodet som blodsukker.
Omdannelsen til glucogen sker ved hjælp af insulin. Har vi brug for glucose, fordi vi skal lave noget, omdannes glucogen fra leveren til glucose ved hjælp af glucagon, og fra musklerne ved hjælp af adrenalin.
Indtager vi lidt rigeligt kulhydrat, omdanner leveren noget af det til fedt.
Kostfibre fra grove grøntsager betegnes komplekse kulhydrater. Mavetarmkanalen mangler enzymer til at nedbryde fibrene, og derfor bliver de kun optaget i begrænsede mængder. De fibre, som ikke optages, fortsætter ned i tyktarmen, hvor nedbrydningen sker ved hjælp af bakterier.
Kostfibre fungerer ligesom en svamp. De suger vand til sig, så de bliver udvidet og fylder nede i mavesækken, hvilket forsinker mavetømningen. Kostfibrene forsinker nedbrydningen af føden, og det betyder, at kulhydrater tager længere tid om at blive nedbrudt til glukose hvilket medfører en langsommere stigning i blodsukkerniveauet. Desuden føler man sig mæt i længere tid.
Kostfibrene kan også binde galde. Det betyder, at kroppen skal danne ny galde ud fra kolesterol. Man mener derfor, at kostfibre nedsætter kolesterolmængden i blodet.
- Fedt
Fedt lagrer mere end dobbelt så meget energi som kulhydrat og protein (9 kcal pr gram). Fedt er nødvendigt for os som energikilde, som ”isoleringsmateriale” og til brug i produktionen af visse hormoner. Fedt er også nødvendigt for at kunne optage fedtopløselige vitaminer.
Når vi indtager fedt, bliver det først nedbrudt, når det når tolvfingertarmen, hvor lipase og galdesyrer fra hhv bugspytkirtlen og leveren nedbryder fedtet.
Nedbrydningen af fedt (triglycerider) starter med en emulgering ved hjælp af galdesalte. Det opdeler fedtet i mindre dråber, hvorved lipase kan nedbryde triglyceridet til glycerol samt frie fedtsyrer, så det kan passere tarmcellevæggen. I tarmcellen samles glycerol og fedtsyrer igen til triglycerider. Ved hjælp af transportproteiner føres triglyceriderne først over i lymfen, og lagres derfra i fedtvæv og muskler, hvorfra det frigives til blodbanen igen, når kroppen har brug for det.
Vi har som nævnt brug for fedt. Det er dog vigtigt at indtage det sunde fedt (mono- og flerumættede) i større mængder, end det knapt så sunde fedt (det umættede).
De vigtigste kilder til det sunde fedt er fede fisk, nødder, avocado, olier med lavt smeltepunkt (flydende), fx olivenolie og rapsolie. Fedt fra rødt kød, ost og smør kan fremme udvikling af hjertekarsygdomme pga dets større indhold af mættet fedt og bør indtages med måde.
- Protein
Protein lagrer lige så meget energi som kulhydrat (4 kcal pr gram). Protein er nødvendigt for et utal af funktioner i kroppen. Især bruges protein til opbygning og genopbygning af muskler, men også til opbygning af knogler, indvolde, nervesystem, hormoner og enzymer, foruden at de bruges til transport af stoffer i blodbanen.
Når vi indtager protein bliver det først spaltet i mavesækken af saltsyre og et enzym, pepsin, som omdanner protein til peptid. Peptidase fra bugspytkirtlen spalter peptiderne til aminosyrer, når de kommer ned i tolvfingertarmen. Derfra optages de over tyndtarmen og føres til leveren. Når kroppen har brug for dem, sørger leveren for at frigive aminosyrerne til blodbanen. Der sker hele tiden en omsætning af protein i kroppen, hvor kroppen genbruger de nedbrudte proteiners aminosyrer til genopbygning et andet sted.
Der findes protein i kød og fisk, mælkeprodukter og æg, grove grøntsager og fuldkorn mv.
Det er vigtigt at få nok protein, især af de essentielle aminosyrer. Men det er sjældent et problem i Danmark og andre lande vi sammenligner os med. Vegetarer og veganere skal dog holde øje med, at deres kost er varieret, da det er lidt sværere at få dækket sit behov for essentielle aminosyrer på en helt vegetarisk kost.
Nogle mennesker vælger at spise tilskud af essentielle aminosyrer, men her skal man huske, at kroppen selv ”bestemmer”, hvad og hvornår den har brug for disse, og således kan man ikke ”dirigere” aminosyrerne derhen, hvor man tænker, der er brug for dem. Man skal således overveje, om man vil bruge penge på særlige kosttilskud.
Sammenfatning på metabolisme og stofskifte
Vores kroppe er fantastiske fuldautomatiserede maskiner med de overordnede opgaver, at holde os i live og i balance metabolisk.
Hvis vi lytter efter vores behov for føde og væske, og spiser det, der gør os godt, har vi sjældent et problem med vægt eller sygdom på basis af forkert kost.
Vi har ikke det samme behov for føde alle sammen. Lever vi i et koldt miljø, vil vi have brug for mere fedt og protein, lever vi i et varmt miljø, vil vi have brug for mere kulhydrat. Er vi muskuløse, forbrænder vi flere kalorier, end hvis vi er tynde. Motionerer vi meget, forbrænder vi også mere, end hvis vi er kontor-mennesker.
Vores genetik og kropsbygning er også faktorer, der skal tages i betragtning, når vi putter mad på tallerkenen.
Hvis vi spiser for meget, for sødt, for fedt, vil kroppen belastes. Det kan føre til et såkaldt metabolisk syndrom, hvor vi får en tilstand med insulinresistens, således at insulinen ikke virker så godt på cellerne som det plejer, og dermed ikke kan føre sukkeret ind i cellerne, således at det forbliver i blodbanen i længere tid. Det kan på sigt medføre sukkersyge, forhøjet blodtryk, og hjerte-karsygdomme.
Hvis vi får stofskiftesygdom, som nævnt ovenfor, vil vores metabolisme også være ændret, så vi kan få sygdomme i form af forhøjet blodtryk (lavt stofskifte) eller knogleskørhed (for højt stofskifte).
Heldigvis er vi sådan indrettede, at vi oftest får symptomer på sygdom, før vi bliver rigtigt syge, så vi kan nå at gøre noget ved det.
Tager vi os af os selv hele livet, er der mindre risiko for, at den sidste del af livet bliver præget af sygdom.
Med venlig hilsen, Liselotte Rønne, læge
Kilder: